Privatlivspolitik

Privatlivspolitik for Bows&Balloons

Hos Bows&Balloons er vi meget opmærksomme på behovet for beskyttelse og ansvarlig behandling af alle personoplysninger, som vi modtager. Bows&Balloons sikrer fuld fortrolighed ift. dine personoplysninger. Vi er dataansvarlige for de personoplysninger, der indsendes via www.bowsandballoons.dk, og vi videregiver kun dine oplysninger til tredjepart i forbindelse med levering af de tjenester, vi tilbyder dig.

Nedenfor finder du en redegørelse for, hvordan vi bruger de personoplysninger, du efterlader og/eller indsender, når du besøger vores hjemmeside og anvender de forskellige tjenester på vores hjemmeside.

INDSAMLING AF OPLYSNINGER

Bows&Balloons indsamler oplysninger om dig, når du aktivt indsender oplysninger til vores hjemmeside, abonnerer på nyhedsbrevet, foretager en onlinebestilling og/eller deltager i konkurrencer. Du vil altid blive informeret i forbindelse med indsamling af personoplysninger om dig. De personoplysninger, vi indsamler, kan omfatte for eksempel dit navn, din e-mailadresse, din private adresse, dit telefonnummer og lignende identifikationsdata, oplysninger om en onlinebestilling og om din navigation på hjemmesiden.

Når du indsender oplysninger, vil du altid blive informeret om, hvorvidt oplysningernes afgivelse er frivillig eller en betingelse for gennemførelse af den ønskede handling, såsom gennemførelse af en transaktion i vores webshop.

Vi indsamler dine personoplysninger i et eller flere af følgende tilfælde:

  • Når du foretager et online køb i vores webshop
  • Når du abonnerer på vores nyhedsbrev
  • Når du deltager i en konkurrence

Selvom du bruger din e-mailadresse i mere end et af de ovenstående tilfælde, vil dine oplysninger kun blive indsamlet og registreret ét sted. Dette gør det muligt at genbruge dine oplysninger, f.eks. når du foretager et køb hos os, samtidig med at det sikrer, at du ikke modtager det samme markedsføringsmateriale fra os mere end én gang.

ABONNEMENT PÅ VORES NYHEDSBREV

Når du indtaster dine oplysninger og abonnerer på nyhedsbrevet, giver du Bows&Balloons dit samtykke til at indsamle og behandle dine personoplysninger med det formål at sende dig vores nyhedsbrev. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage via afmeldingslinket i bunden af hvert nyhedsbrev.

Du kan til enhver tid kontakte os for at få en kopi af de personoplysninger, vi har registreret om dig. Derudover kan du altid bede os om at rette forkerte oplysninger, slette eller begrænse behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du også velkommen til at kontakte os på info@bowsandballoons.dk. Hvis du ønsker at få din konto slettet, kan du til enhver tid sende en e-mail og bede os om at slette din konto.

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine oplysninger, bedes du kontakte Datatilsynet.

HVORDAN VI BRUGER PERSONDATA

Personoplysninger indsamles og anvendes til følgende formål:

  • Behandling af en bestilling i vores webshop
  • Abonnement på et nyhedsbrev
  • Administration af brugerkonto
  • Deltagelse i konkurrencer eller andre begivenheder
  • Afsendelse af andet markedsføringsmateriale, herunder invitationer til arrangementer og andre kampagner
  • Opsummering af købsdata
  • Statistik og analyse af trafikken på hjemmesiden
  • Abonnement på lageropdateringer

ANDRE MARKEDSFØRINGSTILTAG

Vi vil gerne påpege, at brugen af dine personoplysninger til afsendelse af markedsføringsmateriale kun vil finde sted, hvis du tidligere har givet dit udtrykkelige samtykke hertil.

Bows&Balloons indsamler statistik om, hvilke områder af hjemmesiden, vores brugere besøger, og hvilke produkter der er brugernes favoritter. Disse data indeholder ikke personoplysninger. De indsamlede data giver os indsigt i, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. Disse oplysninger bruges til at forbedre hjemmesiden. Vi kan ikke se, hvorfra du besøger os, eller hvor du surfer hen på internettet, når du forlader vores side. Vi sælger ikke og videregiver heller ikke oplysninger om brugernes anvendelse og navigation på vores hjemmeside, og vi sælger eller distribuerer heller ikke oplysninger om dine køb til tredjepart.

VIDEREGIVELSE TIL ANDRE DATAANSVARLIGE

Dine personoplysninger vil ikke blive videregivet til tredjepart uden dit samtykke. Under visse omstændigheder og i overensstemmelse med lovgivningen kan vi dog være forpligtet til at videregive oplysninger til offentlige myndigheder eller politiet. For eksempel er vi forpligtet til at videregive oplysninger til politiet i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.

VIDEREGIVELSE TIL ANDRE DATAPROCESSORER

Oplysninger, der bruges til produktlevering, videregives til det fragtselskab, som Bows&Balloons anvender. Dine personoplysninger videregives også til Bows&Balloons’ partnere, der leverer tjenester på Bows&Balloons’ vegne, såsom i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Disse partnere behandler kun personoplysninger på Bows&Balloons’ vegne og i overensstemmelse med Bows&Balloons’ instrukser.

SLETNING AF PERSONOPLYSNINGER

Vi sletter dine personoplysninger, når vi ikke længere har behov for at behandle dem for at opfylde et eller flere af de formål, der er angivet ovenfor. Oplysningerne kan dog behandles og opbevares længere i anonymiseret form. Personoplysninger, der opbevares i forbindelse med online køb, opbevares i 5 år i henhold til bogføringsloven.

DINE RETTIGHEDER

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig, dog med visse lovbestemte undtagelser. Du har også ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og den videre behandling af dine personoplysninger. Endvidere har du ret til at få dine personoplysninger rettet, slettet eller blokeret i overensstemmelse med gældende regler.

TILBAGEKALDELSE AF SAMTYKKE

Du kan til enhver tid tilbagekalde ethvert samtykke, du måtte have givet os. Vi vil derefter slette dine oplysninger, medmindre vi kan fortsætte behandlingen på et andet grundlag. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, bedes du kontakte os på info@bowsandballoons.dk.

ÆNDRING OG SLETNING AF OPLYSNINGER M.M.

Hvis du ønsker, at vi skal opdatere, ændre eller slette de personoplysninger, som vi har registreret om dig, hvis du ønsker adgang til de personoplysninger, der behandles om dig, eller hvis du har spørgsmål til ovenstående retningslinjer, bedes du kontakte os på info@bowsandballoons.dk.

KLAGEADGANG

Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, bedes du kontakte os via e-mail som angivet ovenfor. Du kan også kontakte Datatilsynet på Borgergade 28, 5., 1300 København K, Danmark.

Opdateret den 19. september 2024.

Scroll to Top